Peer Strande har siden sin debut på Kunstnernes Påskeudstilling 1962 været en ivrig eksperimenterende kunstner som især har gjort sig gældende som maler og grafiker.

Med hans store viden, hans initiativ og hans altid engagerede væsen har han arbejdet bredt med kunsten, således har han foruden maleri og grafik arbejdet med blandteknik, medvirket i performances, holdt kurser og tillige undervist på Aalborg kunstskole i mange år. Desuden var han engageret i Folkeuniversitetets planlægning i emne gruppen omkring kunst og arkitektur.

Det er meget spændende, at følge udviklingen i Peer Strandes stærkt ekspressive formsprog igennem årene. Stilskift og eksperimentering med billedmediet er næsten blevet mere markant med alderen.

Peer Strande. Der ligger en interessant udfordring til beskueren i at fordybe sig i Peer Strandes nyeste værker, hvori han arbejder meget med begrebet horisonter – og bemærk, at horisonter ikke behøver at være vandret- den vertikale horisont appellerer langt stærkere til intellektet.

Kunstneren citerer selv Josè Ortega Y Gaset`s betragtninger omkring emnet ”Al bestræbelse for at holde sig inden for vor HORISONT betegner svaghed og livsenergiens forfald”

HORISONTEN er en biologisk kurve, et levende organ i vort væsen. Så længe vi har livssaft vandrer den, udvider sig og hæver sig i takt med åndedrættet. Hvis HORISONTEN stivner og fæstnes er vi gået ind i oldingealderen”.

Når vi betragter malerierne bliver man klar over, at kunstneren lægger stor vægt på den koloristiske æstetik, og han bestræber sig på at male sjæl ind i billederne.

I hans ny triptyconer ligger der en stor oplevelse til iagttageren, når man giver sig tid til at prøve at tolke indholdet i værkerne, Der har også sneget sig bogstaver og ord ind i billederne, som appellere til en aktiv beskuer. Disse billeder bliver man ikke færdig med ved første øjekast.

Det samme gælder dobbeltbillederne – diptykonerne,f.eks. er der en mærkbar synergieffekt i billedet der skildrer Lys / person og ord / person . I andre billeder fornemmer man en rytme, eller de giver tydelige associationer til musik.

Kunstneren siger selv: ”Først kom rytmen, så kom billedet og endelig kom ordet” I det hele taget forsøger Peer Strande, at lægge kimen til, at der kan opstå en dialog mellem værket og kunstneren i beskueren.

Man kan måske se elementer af konceptuel-kunst i malerierne, men Peer Strande vil nu hellere tale om kontekstuel –kunst, og siger han efterligner tings former og prøver at finde sammenhængenes karakter. De modsætninger der fremkommer er netop forsøg på at stille begrebet stil under lup. Selv vil han hellere huskes for karakter end for stil.

Peer strande er virkelig nået langt i sit kunstneriske virke, når man tænker på, at han for ca 40 år siden arbejdede med ikke kunst, som han selv udtrykker det. Det vil sige, at han var meget imod, at kunsten blev institutionaliseret – den skulle ud blandt folk. Det har han selv gjort meget for at realisere bl.a. ved gennem en lang periode at være lærer på Nordjyllands kunstskole.

Storm P´s ord ”Den sande kunst er hjerte og godt håndværk” passer fint på Peer Strandes arbejder.

Af Leif Winther